We care
Sammen kan vi gøre
en forskel
Affald i naturen er et globalt problem, hvor plastik er en af de helt store syndere, og produktionen er kontinuerligt stigende. Hensmidt plastik i naturen og havet nedbrydes langsomt af omgivelserne og solen. Det omdannes til det miljøskadelige mikroplast, hvilket kan få store konsekvenser for natur, dyr og mennesker.

Ved at genanvende plastikemballage fra bl.a. hudplejeindustrien, kan det medvirke til, at der produceres færre mængder af ny plastik, hvormed mindre vil havne i naturen og havet. Desuden udledes der mindre CO2 ved produktionen af plastik fra genbrugsplast.

Hvis vi alle gør lidt, kan det blive til meget og bidrage betydeligt til at mindske mængden af brugt plastik i naturen. For at skåne miljøet anvender vi overvejende genanvendt plast eller emballage baseret på sukkerrør. Al vores emballage er 100% genanvendeligt, og du kan skille vores flasker og krukker ad. Du skal blot skylle de enkelte dele og herefter aflevere det til genbrug eller din affaldsbeholder beregnet til plastik. Så simpelt er det! Vi sætter stor pris på, at du sammen med os vil være med til at skåne miljøet og passe på vores natur. Af hjertet tak.